top of page

Anbefalet litteratur

​

Hvis du ønsker at gennemføre et længere forløb med din klasse, baseret på forestillingens tematik, kan følgende litteratur anbefales:

​

Intet af Jane Teller.

Målgruppen er 7.-10. klasse.

​

Bogen Intet handler om eleverne i en 7. klasse, der lader sig provokere af klassekammeraten Pierre Anthon. Han har sat sig i et blommetræ, og derfra beretter han, at der ikke er noget ved noget - intet i hele verden betyder noget. Dette får eleverne i klassen til at ville overbevise ham om, at han tager fejl, hvilket får dem til at lave "en bunke af betydning", hvor de hver især skal lægge det, der betyder allermest for dem. Men fra den første genstand er lagt, i håbet på at vise Pierre Anthon at han tager fejl, der starter en bølge af ondskabsfulde efterskælv, hvor mening og betydning af forskellige ting i vores liv, kan komme for tale.

​

Bogen kan lægge op til en god diskussion om hvad der netop giver reel mening til vores liv, og hvad der gør vores liv, værd at leve. Samtidig er der mulighed for at føre etiske diskussioner, på baggrund af bogens opstillede problematikker.

​

​

Michael Strunges digte

Kan anvendes af målgruppen.

​

Digteren Michael Strunge begik selvmord i 1986. Han blev 27 år. På sit ellers korte liv nåede han at udgive 11 digtsamlinger. Strunge og hans lyriske digte var store i 80'erne, og stadig i dag står hans digte lyslevende. Strunges lyrik er tydeligt påvirket af hans livslede, men kan lægge op til god diskussion i forbindelse med at I som klasse har set forestillingen.

​

Til anvendelse i forbindelse med I Skovens Dybe, Stille Ro, kan vi anbefale to digte fra hans første samling Livets hastighed fra 1978. Her er tale om hhv. Det er ved at komme igen og Børn af den tavse tid. To digte der går godt i spænd med forestillingen og dens tematikker.

​

​

​

bottom of page