top of page

Om forestillingen

18% af de 15-årige piger og 7% af de 15-årige drenge har tanker om selvmord. Og alligevel er selvmord stadig et stort tabu i vores samfund. For hvordan griber man det an at italesætte de sorteste tanker og følelser? 

​

I Skovens Dybe, Stille Ro er en fortælling om at fare vild i sit indres dybde og samtidig en iscenesættelse af en af ungdomslivets tabubelagte skyggesider. Det er en fortælling om Mira der som 13 årig begik selvmord. Hele forestillingen er baseret på hendes dagbog, som vi har fået lov at bruge af Miras familie.

 

Som publikum bliver I præsenteret for et rumligt lydunivers med udgangspunkt i skovens dybde og menneskesindets inderste kamre. Mellem skovens træer skal I lytte til Miras tanker om sig selv og verden. Tanker vi alle kan have, men også refleksioner af destruktiv og potentielt dødelig karakter. De fleste unge med selvmordstanker giver udtryk for, at det er rart bare at blive lyttet til. At selve det at blive hørt er essentielt for dem. Derfor skal vi give dem et rum og en stemme. Vi skal lytte nænsomt til historierne i skoven – fra de mindste anelser, til de største overvejelser. 

​

Forestillingen I Skovens Dybe, Stille Ro er et omsorgsfuldt livtag med mørke tanker. I scenerummet får I mulighed for at opleve et ungt menneskes tanker om både døden og det at tage sit eget liv. Noget af det vigtigste i forebyggelsen af selvmord, er at sætte ord på tvivlen og mørket. Mira fortalte ikke om sine tanker i tide. Det håber vi at forestillingen kan hjælpe andre til at gøre, samt gøre opmærksom på, hvor vigtigt det også er, at der er nogen der lytter.

 

Forestillingen er skabt og instrueret af Leiv Arne Kjøllmoen i samarbejde med holdet.

​

​

Medvirkende

isa.jpg
       SPILLER MIRA

Isa Marie Henningsen, skuespiller

Uddannet skuespiller ved Den Danske Scenekunstskole i Odense i 2018. Hun har bl.a. medvirket i HVA SÅ EUROPA på Mungo Park Kolding, samt ANNE SOPHIE HEDVIG og PETERS JUL på Odense Teater.

 

Foto: Martin Dam Kristensen

​

IMG_0086.JPG
SPILLER MUSIK I FORESTILLINGEN

Anna Roemer, musiker

Uddannet komponist og guitarist fra Odense Musikkonservatorium i 2017. Hun spiller fast for AyOwA, IDA KUDO, Asger Techau (Kashmir) og Ida Red.

​

Foto: Privat foto

Hvem står ellers bag forestillingen?

Leiv Arne Kjøllmoen,

instruktør

​

Leiv Arne Kjøllmoen er udover at være forestillingens instruktør, også idémanden bag forestillingen. Han har, sammen med holdet, også været med til at redigere forestillingens tekst, som er baseret på Miras rigtige dagbog. 

​

Han er uddannet instruktør fra Den Danske Scenekunstskole i København i 2009. Han har specialiseret sig i ungdomsteater, men har også instrueret forestillinger som EMIL FRA LØNNEBERG på Folketeatret.

Barbara Rousset Thomsen, 

instruktørassistent

​

Barbara er instruktørassistent på forestillingen og står bag undervisningsmaterialet og hjemmesiden her. 

 

Hun har en BA i Dramaturgi, med tilvalg i Antropologi, ved Aarhus Universitet, og er nu specialestuderende på Dramaturgi ved Aarhus Universitet.

​

Vivi Hansen,

konsulent på undervisningsmaterialet

​

Vivi Hansen er cand.pæd, cand.mag i Teatervidenskab samt folkeskolelærer i Roskilde Kommune. Hun har været konsulent på undervisningsmaterialet. 

Nathalie Mellbye,

scenograf

​

​

Nathalie har lavet forestillingens scenografi, og står også bag kostumerne. 

​

Hun er uddannet Scenograf fra Den Danske Scenekunstskole i København i 2012. Hun har bl.a. modtaget en talentpris ved Årets Reumert 2013.

​

​

Emil Assing Høyer,

lyddesigner og komponist

​

Emil står bag forestillingens lyddesign, og har komponeret lyd til forestillingen.

​

Han er uddannet lyddesigner fra Den Danske Scenekunstskole i 2009. Han har bl.a. lavet lyddesign til forestillinger på Det Kgl. Teater og Stockholm Stadsteater.

Jakob Ebbe og elev Oskar Sass, 

teknik og værksted 

​

Jakob Ebbe er ansvarlig for teknik og værksted. Han har været fast tekniker på Teatret Fair Play i mere end 20 år, hvor han har været hovedansvarlig for langt de fleste produktioner. Jakob har lavet lys på forestillingen.

 

Oskar Sass er teknikerelev.

Simon Witting, 

konsulent på tekst på hjemmeside og i undervisningsmaterialet

​

Simon Witting er til dagligt ansat hos Livslinien som daglig ansvarlig for kommunikation. Han har gennemlæst og kvalitetssikret informerende tekst på hjemmesiden og i undervisningsmaterialet. 

​

bottom of page